« tilbage
Er du interesseret i, hvordan dyreriget helt grundlæggende hænger sammen? Så er klassifikation måske spændende for dig. Marina Andersen, der er zoolog i Jesperhus, har produceret og venligt udlånt denne "bærbare" oversigt.
Du kan læse meget mere på Jesperhus' egen hjemmeside.
I midten af 1700-tallet, lagde svenskeren Carl von Linné grunden til moderne klassifikation og nomenklatur med brug af græske og latinske navne. Han opstillede et klassifikationssystem som bruges endnu i dag, hvis princip er, at alle organismer tilhører en bestemt art. Arter, der ligner hinanden samles i slægter, der atter samles i grupper af højere kategori osv.
Hver organisme har et todelt græsk eller latinsk navn. Den første del angiver slægten, organismen hører til, den anden del arten.
En art, en slægt, en klasse m.v. udgør et taxon (flertal taxa) og har givet navn til taxonomi (systematik), den videnskab der beskæftiger sig med at beskrive, klassificere og navngive levende organismer.
Nedenfor ses klassifikationskategorier, som er anbefalet af ICZN (International Classification Zoological Nomenclature):
I det nutidige klassifikationssystem arbejdes med 5 riger:
Der sker konstant ændringer i klassifikationen af dyr, efterhånden som ny viden og nye metoder dukker op.
Linné inddelte dyreriget i seks grupper. I dag inddeles dyreriget typisk i 30-35 rækker, alt afhængig af taksonomisk opfattelse.
Rige | Række | Klasse |
---|---|---|
Dyr (Animalia) | Rygstrengsdyr (Chordata) | Pattedyr (Mammalia) |
Fugle (Aves) | ||
Krybdyr (Reptilia) | ||
Padder (Amphibia) | ||
Fisk (Pisces) | ||
Leddyr (Arthropoda) | 4 klasser | |
Bløddyr (Mollusca) | 8 klasser | |
Ca. 27 andre rækker med bl.a. Orme og Polypdyr |
Læs den "bærbare" artikel om, hvordan livet og dyreriget i særdeleshed er sat i system.