Dyrehistorien

Havhvepse - giftige vandmænd med 24 øjne

Indsendt af: Anders Garm

Chironex fleckeri (foto 1)

Anders Garm forsker til dagligt i "Havhvepse" ved Lunds Universitet (Afdelingen for Celle og Organisme Biologi). Chironex fleckeri, en særlig ond fætter i familien blev for nyligt kåret til verdens giftigste dyr af Sebastian Klein.

Foto: Anders Garm

I kystnære områder af tropiske og subtropiske farvande findes en lille, meget specialiseret gruppe af vandmænd, havhvepsene (se foto 1 og 3). De australske arter er berygtede for deres kraftige gift, som har dræbt mange svømmere langs Australiens nord-øst kyst. Den farligste art, Chironex fleckeri, er også den størst art af havhvepse. Den kan blive op til 35 cm i diameter.

Giften findes i små specialiserede celler, nældecellerne, som hovedsageligt sidder på vandmændenes fangarme. Nældecellerne kan bruges som forsvar, men deres vigtigste funktion er at lamme eller dræbe vandmandens bytte. De er passive jægere som fanger de dyr der tilfældigt svømmer ind i deres fangarme.

Rhopalium (foto 2)

Når man møder dem i naturen, er det imidlertid deres - af en vandmand at være - avancerede adfærd, man straks bemærker. De er hurtigsvømmere med tophastigheder op til 10 km/t, de opsøger aktivt områder med megen føde, og de er istand til at svømme ud og ind mellem forhindringer i vandet. Nogle arter har sågar en egentlig parringsadfærd. Alle disse adfærdsformer kan kun lade sig gøre fordi de har veludviklede øjne - og mange af dem. Øjnene er samlet i 4 sansegrupper, kaldet rhopalier, der findes langs randen af den klokkeformede krop (se foto 3). Hver af de 4 rhopalier bærer 3 par øjne, hvilket giver disse fascinerende vandmænd hele 24 øjne i alt!

De tre par øjne på hvert rhopalium er morfologisk set meget forskellige, hvilket sandsynligvis afspejler meget forskellige funktioner. Det største par øjne indeholder en sfærisk linse og en veldefineret nethinde og er principelt kamera-øjne i lighed med hvirveldyrenes og blæksprutternes øjne. En væsentlig forskel ligger i størrelsen, da cubomedusernes største øje måler maksimalt 1 mm i diameter. De øvrige øjen-par er små henholdsvis spalte-formede (ca. 0,1 mm på længste led) og punkt-formede øjne (ca. 0,05 mm i diameter).

Tripedalia (foto 3)

Havhvepsenes øjne danner ikke skarpe billeder og de kan derfor kun se store genstande. Det bruger de blandt andet til at undgå trærødder, sten og lignede i vandet, som kan skade deres skrøbelige krop. Overraskende er et af øjnene specielt designet til at kigge ud af vandet og op på landjorden. Nogle af arterne bruger det til at holde øje med mangrovetræernes kroner. De lever mellem træernes rødder, og hvis vandstrømme flytter dem bort, kan de finde tilbage ved at navigere efter trækronerne.