Dyrehistorien

 

Truede dyr - en ommer

Indsendt af: Kåre Jensen

Foto: zooerogakvarier.dk

Truet eller ej?


En dyreart er truet, når dens antal bliver lavt. Dette kan skyldes, at de bliver jagtet for kødets skyld, eller andre kropsdele såsom horn, hove eller kønsorganer. I Kina bruger man fx tørrede tiger-peniser eller knuste tiger-testikler i forskellig medicin (ja, den er god nok). Udover at bruge dens kønsorganer bliver tigerens skind også solgt til egoistiske rige mennesker i hele verden.

Tiger Aalborg
Amurtiger - 3-400 individer tilbage i naturen

Derfor er tigeren udryddelsestruet i de levesteder, den har tilbage i Asien. Før i tiden levede der 8 forskellige underarter af tigeren, fordelt på det asiatiske kontinent, så langt vestpå som til det kaspiske hav. I 1936 uddøde den første tigerart, balitigeren. Derefter fulgte den kaspiske tiger i 1970’erne, og javatigeren i 1980’erne. Til dato lever eksisterer der stadig 5 underarter, hvoraf den sydkinesiske tiger uddøde i naturen så sent som i efteråret 2005. Det sidste der er tilbage af denne underart er en lille indavlet bestand i asiatiske zoos.

Styrk avlsprogrammerne


Przewalski Givskud
Przewalskihesten - oprindeligt uddød i
naturen, men succesfuldt genudsat
Det bedste ville jo selvfølgelig være at kunne bevare dyrene i deres naturlige levested, men det der er desværre ikke muligt for mange akut truede dyrearter. Deres levesteder forsvinder alt for hurtigt. I det tilfælde er den næste mulighed de zoologiske haver. Der er allerede oprettet "backup" bestande for mange truede dyr, og flere af dem er blevet genudsat i naturen med stor succes, fx den gyldne løvetamarin, przewalski hesten, og den europæiske bison. Var det ikke for de zoologiske haver, var i hvert fald både den europæiske bison og przewalski hesten totalt uddøde. Begge blev de udryddet tidligt i dette århundrede, przewalkskien af at man fangede den ind og tæmmede den, og bisonen blev slagtet under Første Verdenskrig. Derfor er det vigtigt at sætte effektive avlsprogrammer i værk.

Fang truede dyr ind til "backup"


En model, som kunne overvejes er, at alle zoos bør have hver et avlscenter til minimum én truet dyreart, hvor der går mange avledygtige individer. De store safariparker som Givskud Zoo, bør have avlscentre til dyr som næsehorn (hvilket de også har) og elefanter, mens de mindre zoos som f.eks. København og Aalborg bør have til mindre dyrearter så som løvetamariner eller dværghjorte. Med det antal zoologiske anlæg, der findes i Danmark, kunne vi på den måde medvirke til at sikre et noget større udsnit af truede end det er tilfældet i dag.

Næsehorn Aalborg
Bredsnudet (hvidt) næsehorn, som
tidligere var akut truet
Jeg mener, det er naivt at tro, at en lille isoleret bestand som f.eks. javanæsehornet kan overleve af sig selv i naturen. Der er kun 40 af disse næsehorn tilbage i naturen, og ingen i fangenskab. Desuden er de ofre for krybskytteri og tab af levesteder, og da næsehorn ikke føder særligt mange unger årligt, er de meget udsatte. At fange dyr ind er noget man næsten aldrig gør, selv ikke med mindre truede arter, men måske er det faktisk den sidste og eneste udvej for visse arter. Eksempel: der er 40 javanæsehorn tilbage i isolerede bestande i Sydøstasien. Hvis man nu tager de mest isolerede bestande og fanger 20 næsehorn ind, ca. ligeligt fordelt mellem hanner og hunner, og får udvalgte zoos til at starte et verdensomspændende avlsprogram, og opbygge en reservebestand. Så overlever arten da i det mindste. Ellers kan det gå grueligt galt, som vi lige blev mindet om, da den kinesiske floddelfin blev erklæret uddød den 13. december 2006. Det sidste eksemplar i fangenskab døde i 2002, og sidste gang nogen så en kinesisk floddelfin var i 2004. Sådan kan det også meget vel gå med de 2 resterende arter af floddelfiner, Ganges floddelfinen og Amazonas floddelfinen, eftersom der kun findes 2 gamle Amazonas-hanner i fangenskab i Duisburg Zoo.

En stor del af arbejdet i at få folk til at støtte op om bevarelsen af truede dyrearter er jo også at kunne informere om dyret. Hvis folk aldrig har set dyret, har de sværere ved at relatere til det, og derfor også svært ved at forstå, hvorfor det skal bevares.


Nyt & Noter

Vælg sprog
Dansk  Norsk - bokmål  Svensk  English
De nyeste historier

Gik du glip af en historie eller to, kan du finde alle tidligere historier her.

« Se komplet liste

Kåre Jensen - Zoos.dk
Kåre Jensen

Kåre Jensen skriver på NordicZoos. Kåre er ung og en meget entusiastisk zoofan, der styrer direkte mod et liv i den internationale zoo-verden.

Han har besøgt et hav af zooer i hele Europa, og har en viden om zooer og dyr, der er de færreste almindelige zoogængere beskåret.

zoos.dk