Dyrehistorien

 

Den autentiske zoo-oplevelse

Indsendt af: Kåre Jensen

Zoo-oplevelsen varierer meget efter, hvilken zoo man besøger. Den gode oplevelse skabes af flotte anlæg og autentiske omgivelser, der styrker indtrykket af, at man besøger det sted, anlægget forestiller (Afrika, Galapagos etc.). Her er et par brudstykker af mine fedeste zoo-oplevelser.

Gennem regnskov, hav og ørken


Burger Zoo bush
Verdens største overdækkede regnskov finder man i Burgers Zoo i Arnhem, Holland. Her ligger også en enorm overdækket ørken og et kæmpe akvarium. Mens regnskoven huser dyr fra 4 kontinenter, kommer alle dyrene i ørkenen fra Sonora Ørkenen i Arizona. I regnskoven er der flere bredde og let tilgængelige stier, som forgrener sig i et net flere smalle stier. Stierne fører dig dybt ind i regnskoven, hvor du må skærpe sanserne for få øje på mindre fugle, firben og frøer i træer og planter. Det er en fantastisk måde at opleve dyrene på! Du får virkelig indtryk af regnskovens biologiske mangfoldighed og endda størrelse. Desværre er de flyvende hunde de eneste pattedyr, som lever frit i regnskovsanlægget. Til gengæld kan du så spise frokost ved restaurantens borde, der ligger mellem træerne, hvilket ikke havde været muligt med i hvert fald visse nysgerrige pattedyr om ørerne. Herfra kan du observere mange fugle i træerne, mens man spiser, og derved få mere ud af dagen. Også i ørkenen kan du spise midt i "naturen", hvis du da kan tåle varmen.

Ned af Sambesi floden


Burger Zoo ørken
Hvor f.eks. Burgers Zoo har dyr fra flere forskellige kontinenter i deres temaanlæg, har de fleste zoos opdelt deres dyr efter arternes geografiske placering. Hannover Zoo har nogle af de flotteste temaanlæg i Europa. Sambesi er et af dem, og her kan man se de samme afrikanske dyr som også lever vildt med Sambesifloden i Botswana. Du kan se dyrene enten oppefra til fods eller via en bådtur. Turen starter på en ø med en afrikansk landsby med anlæg til mindre dyr og en souvenirshop. Flere steder hører du svagt traditionel afrikansk musik, så du nærmest føler, du er i Afrika. Rundt på bådturen, oplever du dyrene i spektakulære omgivelser. Baggrundene er alle lavet af klipper og træer. Ved flodhestene når turen sit højdepunkt, da de er indhegnet, så du ikke kan se pælene i vandet men tror, at flodhestene svømmer frit i floden lige ved siden af båden.

De små ting er vigtige!


Hannover afrikansk landsby
De autentiske omgivelser, der skaber illusionen om fjerne lande, er for mig altid det fedeste ved at besøge zoos og dyreparker. Disse temaanlæg fortæller både om, hvilke dyr der lever sammen i naturen, men som regel også noget om de mennesker, der lever i området, deres kultur, og hvilken relation de har til dyrene. Dette er også vigtig for at forstå, hvorfor mange dyr er truede.

Musik og baggrundslyde hjælper altid enormt på oplevelsen, og det er også vigtig, at der bliver brugt naturligt sceneri som baggrund, som f.eks. planter og klipper. Temaanlæg behøver dog ikke at indeholde dyr fra samme geografiske region. F.eks. har man flere steder bygget kæmpe temaer til menneskeaber, blandt andet i Leipzig og Hannover. Det er både de store og små ting, der får det til at krible under huden af begejstring og medlevelse!


Nyt & Noter

Vælg sprog
Dansk  Norsk - bokmål  Svensk  English
De nyeste historier

Gik du glip af en historie eller to, kan du finde alle tidligere historier her.

« Se komplet liste

Kåre Jensen - Zoos.dk
Kåre Jensen

Kåre Jensen skriver på NordicZoos. Kåre er ung og en meget entusiastisk zoofan, der styrer direkte mod et liv i den internationale zoo-verden.

Han har besøgt et hav af zooer i hele Europa, og har en viden om zooer og dyr, der er de færreste almindelige zoogængere beskåret.

zoos.dk