Dyrehistorien

 

Krokodillen - en overlever af format

Indsendt af: Frederik Schütt, NordicZoos, foto: Krokodille Zoo

Da Steve Irwin (Crocodile Steve) for år tilbage første gang tonede frem på TV-skærmen og forfærdede, forargede og fascinerede os, er der ingen tvivl om, at krokodiller blev mere populære end nogensinde. Men lidt synd var det også, at Steves sans for dramatiske scener afledte opmærksomheden fra nogle af de mere stilfærdige men nok så forunderlige egenskaber hos krokodillerne. Jeg er snublet over nogle af disse fascinerende evner i mit arbejde med NordicZoos.

Gennem tiden

Krokodiller har eksisteret helt tilbage fra dinosaurernes tid for 240 mio. år siden. De første arter, man har fundet fossiler af, var blot omkring en meter lange og løb på bagbenene.

Krokodillekranium
I Sahara har man for nyligt fundet udviklingshistoriens største krokodille, Sarcosuchus eller supercroc som forskerne døbte den. Den var 12 meter lang, vejede 10 ton (som to voksne elefanter) og havde et gab på næsten to meter - altså pænt større end saltvandskrokodillen her til venstre. Denne superdille uddøde sammen med dinosaurerne for ca. 65 mio. år siden, og en lang række andre krokodillearter er som supercroc uddøde gennem tiderne. Mange af de 23 tilbageværende arter er stærkt truede.

I udviklingshistorien er krokodillerne tættere i familie med fugle og dinosaurer end de fleste krybdyr er. Krokodillens hjerte har f.eks. 4 kamre som fugle og pattedyr (krybdyrs hjerter har normalt 3). Under vandet opfører deres hjerter sig dog belejligt som trekamrede hjerter, hvilket gør det muligt at være neddykket helt op til 2-3 timer.

Tager sig en morfar

Trods deres ekstreme evne til at opholde sig under vand er krokodillerne ikke vanddyr og ej heller landdyr - de er begge dele. De svømmer med hastigheder på op til 25 km. i timen under vand og kan på korte distancer løbe fra (eller efter) de hurtigste af mennesker på land. Men så bliver de også frygteligt udmattede. Som en olympisk sprinter er deres forbrænding anaerob - dvs. uden ilt. Efter selv kortvarige krafteksplosioner syrer de til og må tage sig en "morfar" på op til flere dage for at komme sig.

Mystiske spisevaner

Cubakrokodilleunger fodres
Krokodillerne kan ikke blot bevæge sig uden besvær på land såvel som i vand, de kan også overleve de mest ekstreme omstændigheder. Når der er langt til næste snack, kan de nedsætte deres stofskifte og dermed deres fødebehov drastisk. En velvoksen krokodille godt i stand kan i værste fald undvære føde i op til 2 år uden. I tørkeperioder kan de grave de sig ned i huler og holde fordampningen på et minimum, så tørsten holdes i ave i meget lange perioder.

Og så spiser de sten! Det er et faktum, men hvorfor ved man faktisk ikke med sikkerhed. Nogle forskere mener, at det tjener samme funktion som kråsen hos fugle, nemlig at mose maden. Andre forskere mener, at stenene bruges som ballast til at afbalancere kroppen i vandet.

Et andet velkendt faktum er, at krokodillerne kan nedlægge store byttedyr. De flår deres byttedyr i små stykker ved hjælp af deres velkendte "dødsrulle". Men deres relativt små maver lader dem kun spise lidt.

I skolen lærte jeg, at krokodillerne så gemmer resten af deres mad på bunden til det rådner, fordi de foretrækker det forrådnede kød. Det er til gengæld rent vrøvl. Nogle forskere mener derimod i dag, at det forrådnede kadaver lige så vel kan tjene til at tiltrække mindre ådselædere som skildpadder og krabber - og de er frisk kød på krokodillemenuen. Andre forskere siger, at de hele er noget sludder, at krokodillerne slet ikke gemmer mad - i hvert fald ikke med vilje.

Født med GPS

Australske forskere, som har relokeret saltvandskrokodiller meget langt fra deres fødesteder, har konstateret, at de er vendt tilbage på relativt kort tid. Krokodiller benytter antageligt både synet, lugtesansen, magnetisme og sollys til at navigere, men selv med disse hjælpemidler må man forbløffes over deres evne til at finde hjem.

Hjerne og moderfølelse

Bredsnudet kaiman yngel
De største krokodiller har en hjerne på størrelse med en valnød. De lyder ikke af meget. De er dog de eneste krybdyr, som har en udviklet hjernebark - den del af hjernen, som vi mennesker er så stolte af at have i overflod. Den lille smule hjernebark gør dem i stand til ting, som er helt utænkelige for andre krybdyr.

Krokodiller kan f.eks. trænes til at reagere på lyde - endda deres eget navn. Det mest utrolige udtryk for deres intelligens er dog, at de modsat andre krybdyr opfører sig socialt på en række forskellige måder.

Amerikansk alligator
Krokodillemor beskytter sine unger og holder dem tæt på sig i et par måneder til de har lært at finde føde og kan klare sig selv. Rigtigt mange bliver dog selv til mad for skildpadder, fugle eller ældre krokodiller kort efter.

Sidst men ikke mindst mener nogle forskere at have konstateret "legeadfærd" hos krokodiller. Legeadfærd er ellers typisk for pattedyr, hvor legen tjener til at forberede ungerne på det mere alvorlige liv som fuldvoksen. Men de kære små hos krokodillerne har altså også noget, der skal læres - og de har evnen til det.


Nyt & Noter

Vælg sprog
Dansk  Norsk - bokmål  Svensk  English
De nyeste historier

Gik du glip af en historie eller to, kan du finde alle tidligere historier her.

« Se komplet liste

Kåre Jensen - Zoos.dk
Kåre Jensen

Kåre Jensen skriver på NordicZoos. Kåre er ung og en meget entusiastisk zoofan, der styrer direkte mod et liv i den internationale zoo-verden.

Han har besøgt et hav af zooer i hele Europa, og har en viden om zooer og dyr, der er de færreste almindelige zoogængere beskåret.

zoos.dk