Dyrehistorien

Alligator med vokseværk

Denne og mange flere artikler kan også ses på Jesperhus' egen hjemmeside.

Jurassic Park live

I november 1993 ankom 7 næsten nyudklækkede og kun 25 - 30cm. lange Mississippi-alligatorer til Jesperhus på Mors. Marina Andersen zoologen i Jesperhus havde anskaffet alligatorungerne fra en opdrætsfarm i Florida. Ungerne skulle lande med fly i Kastrup, hvor hun havde overtalt en fragtmand til at tage "en pakke" med til hende. Samme aften blev Jurassic Park vist i biografen, og Marina sad spændt og nød filmen, og glædede sig til at tage imod sine "egne" små dinosaurer samme aften.

Det er ikke altid godt at vide...

Marina havde fortalt fragtcentralen, hvad der var i pakken, chaufføren var dog uvidende om pakkens indhold og var egentlig ret nysgerrig, da den jo skulle fragtes varmt. Hun fortalte, at det var små dinosaurer, hun tænkte vist stadigvæk på filmen hun lige har set. Chaufføren troede ikke sine egne øjne da pakken blev lukket op og hun viste ham de 7 små gnækkende alligatorunger. Det var vist første gang, han havde kørt med en kasse dinosaurer.

Alligatorungerne vokser hurtigt

Siden vi fik de første alligatorunger i 1993, er anlægget blevet bygget om 4 gange, da ungerne voksede meget hurtigere end først antaget. I efteråret 1997 troede vi, at vi gik i gang med anlægget for sidste gang. Vi fik mange flotte og praktiske finesser indbygget, bl.a. blev det muligt for publikum, at se dyrene under vand og fra forskellige vinkler. Anlægget var 22m. langt og blev fyldt med 20.000 liter vand. Det at flytte dyrene var også noget af en bedrift, publikum kunne følge hele aktionen og var tydeligt imponerede, da der skulle 4 grand voksne personer til at flytte den store hanalligator. I dag nærmer hannen sig en længde på 4 m.

Vi må indse at deres flotte bolig atter engang skal bygges om, det ligger på tegnebordet nu, og vi håber og regner med, at det så denne gang bliver stort nok til de flotte dyr.

Alligatorer i deres rette element

Vi havde regnet med, at alligatorerne efter flytningen havde brug for en tilpasningsperiode, men de accepterede deres nye omgivelser omgående, tog føde til sig og nød synligt, at kunne svømme og dykke frit i det store bassin. En af yndlingspladserne for den store han er ruden i bassinet. Vi tror, han elsker at ligge der, så publikum rigtig kan studere hans imponerende farlige tandsæt på kun få centimeters afstand. Vi var meget glade for, at have skabt så gode omgivelser til alligatorerne og samtidig give publikum mulighed for at opleve de ellers så frygtede dyr på en fascinerende og anderledes måde.

Oh! disse kvinder

Vores Mississippialligator flok bestod oprindeligt af 3 hanner og 4 hunner. Efterhånden som de blev gamle nok til at yngle, blev kampene omkring æg og redepladser for voldsomme. Alligatorer har en udpræget yngelplejeadfærd. Hunnerne vogter over æggene og forsvarer reden med en enorm aggressivitet. Det endte med, at vi måtte give de fleste af vores alligatorer til andre zoologiske haver i Europa, så vi kun beholdte et par, for at få lidt ro.

Den kærligste mor af alle

Da de første æg blev lagt, ville vi ikke tage nogen chancer. Med livet som indsats gravede dyrepasserne æggene op af reden og fik dem ruget ud i en rugemaskine. Anden gang gav vi naturen frit spil, anlægget blev delt op i to og alligatorhunnen fik lov til at beholde æggene i sin rede. Efter 63 dages rugetid klækkede æggene. Vi kunne tydeligt høre ungernes gnækkelyde inde fra reden. Alligatorhunnen gravede ungerne fri og bar dem, i gabet, én efter én ned i vandet, der vogtede hun nøje over dem, lod dem aldrig ude af syne. Engang imellem kunne vi se, at hun tog dem i sit gab med på en svømmetur. En alligator kan lukke deres gab med en kraft på 1 ton, men der var aldrig en unge, der kom til skade.

Hvad med far

Efter et lille stykke tid blev ungerne mere mobile og nysgerrige. Alligatorhannen fulgte dem med øjnene igennem gitterafspærringen. Vi var ikke helt sikre på, at han ikke tænkte på mad, når han iagttog dem. Det var første gang i Europa, at Mississippi-alligatorunger udklækkede i et anlæg sammen med deres moderdyr. Det var vi lidt stolte af, og vi ville være kede af, at der skulle ske ungerne noget. En morgen, da vi stod og kikkede på den lille familie, klemte 3 unger sig igennem en sprække i gitterkanten ind til hannen, som godt nok var deres far, men alligevel, vi sank vist alle sammen lige en ekstra gang. Hannen svømmede hurtigt hen til den ene unge åbnede sit gab lukkede gabet over ungen og rystede med hovedet.

Vi troede, det var sidste gang, vi skulle se ungen i live igen, men efter kort tid åbnede hannen sit gab lidt og ungen svømmede uskadt ud i vandet igen. Det gentog sig flere gange, vi kunne ikke andet end tro, at han vidste, at det var hans unger og at han syntes om dem. Gitterafspærringen blev straks fjernet og det endte med en vellykket familiesammenføring.